etrans og DONG Energy udstilling

etrans og DONG Energy udstilling

Elbilsimulatoren tiltrækker de forbipasserende med både tilbuddet om at lave sin egen lyd og prøve fornemmelsen af at køre uden lyd. Modeller i hvide dragter, masker og en rygsæk med en plante som ”ilttank” gør opmærksom på konsekvenserne af fortsat brug af fossile brændstoffer. Et interaktivt spil skærper opmærksomheden om fordele ved vindkraft, mens ladestanderne foran glasfacaden spejler sig i atriumgårdens bassiner.
Vi er på etrans’ udstilling hos DONG Energy i Gentofte foråret 2011.
Udstillingen skal først og fremmest tjene som reklame for et kort uddannelsesforløb i designtænkning som metode, som etrans skal tilbyde DONG Energys ansatte.
- Vi glæder os til at komme i gang og starter med de ansatte i vores Business Innovation, siger DONG’s Klaus Baggesen Hilger, der er med i etrans’ styregruppe.

Projektleder Mette Mikkelsen fortalte udstillingens enkelte dele, så medarbejderne nu ved, hvor de skal lede efter hvor, hvorefter DONGs medarbejdere gik i gang med at lave lyde, køre i simulatoren og læse i rapporterne.

Designer Philip Kongsgaard Døssing præsenterede sit nye spil for  DONGs adm. dir.Anders Eldrup, der straks så mulighederne og dekreterede: Det må vi ha’ på vores skoleside!

Projekttype: 
Fokusområde: 
Designdisciplin: 
Partnere: