Lyd til eldrevne køretøjer Sound 'n' Safe III

Lyd til eldrevne køretøjer Sound 'n' Safe III

Brave New Sounds

Hvad kan designdreven innovation give os af nye vinkler og oplevelser af verden? I Sound ’n’ Safe III – der giver os ideer om, hvordan vores fremtid og byrum kunne forme sig - gives plads til kunstnerisk udfoldelse inden for de rammer, som undersøgelser på området har anvist og med resultaterne fra brugertests in mente.

Der er udviklet seks bud på, hvordan fremtidens eldrevne køretøjer kunne lyde: Tre lyddesigns til eldrevne busser og tre til eldrevne motorcykler. I udstillingen kan man opleve en video- installation med de seks lyddesigns i et byrum.

Sammenlign gerne med lydene i Sound ’n’ Safe II og e sound projektet.
Der er behov for at udvikle nyskabende, kreative lyde til elkøretøjer – flere lande arbejder allerede med lovgivning på området. Rammerne for projektet er udstukket via resultaterne fra både ECtunes tekniske undersøgelser (White Paper i samarbejde med Delta SenseLab, Sonic Minds, icapture ) og brugertests fra Sound ’n’ Safe II samt behovet for at udvikle nyskabende, kreative lyde.

Projektet er gennemført på baggrund af projektet Sound ’n’ Safe II, som viste os, hvor meget teknikken kan begrænse kunstnerisk udfoldelse. I dette nye projekt prøver vi at give kreativiteten lidt friere tøjler og overvejende arbejde med designdreven innovation. Målet er at vise, hvad design kan i forhold til at skabe nye oplevelser og nye produkter, der i deres udtryk adskiller sig markant fra, hvad vi kender, og hvad vi kan forestille os.

 

Projekttype: 
Fokusområde: