Selv El

Selv El

Leg dig til at styre dit elforbrug og spare

Hvorfor har mange mennesker ikke styr på deres elforbrug og elregningen? Hvordan kan man gøre det sjovt at have kontrol og overblik over elforbruget? Hvordan motiverer man folk til at spare el, og hvordan gør man el konkret for dem?

Disse spørgsmål ligger til grund for ”selv el” projektet, der udvikler et værktøj, der kan støtte og hjælpe folk med disse ting på en nem, sjov og vedkommende måde.

Baggrund for projektet er en undersøgelse af, hvad der motiverer folk til at investere i bæredygtige el-produktionsanlæg som solceller og husstandsvindmøller. Konklusionen er, at så længe borgere ikke interesseret sig for deres elforbrug, muligheder for at spare el og den globale sammenhæng, vil man ikke bevæge dem over til elbiler eller bæredygtig el.

"selv el" er et værktøj og en "lære"-portal, hvor brugerne på en positiv måde nærmer sig viden og praksis om el og dermed bæredygtig adfærd.

Folks elforbrug og el-styring er nøje forbundet med eldreven transport, som er etrans’ kerneområde. Værktøjet vil i det lange løb være med til at gøre folk klar til elbilerne ved at gøre dem mere el- og dermed miljøbevidste. Det skaber opmærksomhed omkring bæredygtige elkilder og elproduktion og kan udvide ens horisont til også at tænke elbilen ind.

"selv el" værktøjet er et online værktøj, som både er en app og en hjemmeside. Det er gratis og kan vejlede om el og hjælpe med at holde styr på forbrug på privat, lokalt og globalt niveau. Via forskellige vedkommende elementer som mulighed for at konkurrere med naboer og nabobyer om, hvor meget el man har sparet, kan man give andre brugere ros.

En prototype af selv el-værktøjet blev færdiggjort i december 2011.

Projekttype: 
Medarbejdere: