Transport transition

Transport transition

I et forstudie til Designskolen Koldings store el-bilsprojekt, E-trans DK, har studerende fra industrielt design og interaktive medier været i marken for at undersøge, hvad der venter en elbil anno 2009. Og det er ikke småting, der lurer om hjørnet, men heldigvis er de studerende klar med masser af løsningsforslag til at overkomme de største barrierer.

Barrierer en masse
De studerende har undersøgt udvalgte målgruppers forhold til el-bilen, og listen over forbehold – eller barrierer – er lang. Men uanset om man er ung eller gammel, syg eller rask, privat bilist eller til offentligt transport blotlagde brugerundersøgelserne en række gennemgående barrierer. Blandt disse er den begrænsede rækkevidde (batteriet skal oplades hyppigt), prisen (der forventes at blive høj), manglende komfort (elbiler er for små), og i det hele taget associeres el-bilen pr. automatik med Ellerten, der synes at have stået fader til alle dårligdommene ved el-biler.

Simuleret trafikstøj via GPS
Med de mange barrierer omkring el-bilen, var der nok at tage fat på for designerne, og de mange løsningsforslag vidner om stor kreativitet og indsigt i de komplekse strukturer, som el-bilen indgår i.  En gruppe, der havde ældre som målgruppe, tog fat i problematikken omkring elbilernes kraftigt reducerede støjniveau. Det kan umiddelbart virke som en fordel, at støjniveauet falder, men det medfører også en radikal anderledes måde at navigere i trafikken på, når man ikke kan høre sine medtrafikanter på samme måde som nu. Og det har selvfølgelig særlige konsekvenser for ældre, der allerede i forvejen ofte må klare sig med nedsat hørelse. For at dæmme op for problemet har gruppen udviklet en prototype på et navigationssystem, der via GPS kan genskabe det ”tabte” lydlandskab.

Projekttype: